Teologisk selvforståelse og folkelig legitimering i gamle nationalkirker. – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print kalender-ikon Bookmark and Share

Forside > Begivenheder > Kalender > Teologisk selvforståel...

Teologisk selvforståelse og folkelig legitimering i gamle nationalkirker.

Program

Click here to download programme in English (pdf)

Program:

9.15:

Velkomst ved centerleder Hans Raun Iversen

9.20:

Selvforståelse og legitimeringsformer i fire europæiske nationalkirker:

Michael Bøss: Den katolske kirke i Irland

Nikos Maghioros: Den ortodokse kirke i Grækenland

Hjalti Hugason: Þjóðkirkjan på Island

Dag Thorkildsen: Den norske kirke/Folkekirken i Norge

12.00:

Frokost
13.00:

Selvforståelse og legitimeringsformer i folkekirken:

Anders Holm: Kirkehistorisk set

Cecilie Rubow: Antropologisk set

Kirsten Donskov Felter: Ekklesiologisk set

Hans Raun Iversen: Praktisk teologisk set

14.30:

Kaffepause

14.45:

Paneldebat blandt dagens oplægsholdere ledet af Margit Warburg. Kritiske spørgere: Niels Reeh, Morten Wassmer og Rasmus Markussen.

16.00:

Afsluttende opsamling ved Lisbet Christoffersen

Baggrunden:

Folkekirkens teologiske selvforståelse og samfundsmæssige profil er grundlæggende forandret i flere omgange siden 1849. Tre kirkepolitiske idealer - statskirke, synodalkirke og lokalkirke - optræder som gennemgående figurer i kirkeforståelsen fra grundloven til i dag, men striden mellem disse kirkeidealer er foregået under meget skiftende betingelser for samfundsmæssig legitimitet. Her synes Max Webers tre grundlæggende autoritetsformer forholdsvis dækkende at kunne beskrive udviklingen langt op i det 20. århundrede: For det første blev den religiøst betingede traditionelle autoritet vægtet højt i fremhævelsen af sognekirken i de første to tredjedele af den 20. århundrede. For det andet kan man fra midten af det 20. århundrede tale om, at kirken profileredes som en moderne, rationel pendant til velfærdsstaten. Og endelig finder også spredte tilløb til karismatiske autoritetsformer sted, fx i ungdomsarbejdet i det 20. århundredes første årtier og i den karismatiske strømning fra 1970’erne. I dag tilpasser folkekirken sig stadigt stærkere en folkelig forventning om autenticitet som legitimeringsform.

Alle de nævnte legitimeringsformer lever i forskellige blandinger side om side rundt omkring i folkekirken. I en senmoderne præget udvikling, hvor det hierarkiske samfund med tilskrevet værdi og status er omkalfatret i et fluktuerende netværkssamfund, må Webers teorier derfor suppleres med især Charles Taylors analyser af autenticitet som konstituerende for legitimitet.   

Udviklingen dokumenteres i empiriske undersøgelser, hvor der dels registreres en høj grad af tillid til folkekirken i befolkningen (på linje med politiet og sundhedsvæsenet), dels en markant udvikling fra regelstyret servicekirke til resultatorienteret aktivitetskirke. Modsat politiet og sygehuset opleves folkekirken ikke som uundværlig i samfundet. Den kan i det henseende sammenlignes med bibliotekerne, der har undergået voldsomme ændringer for at fastholde det samfundsmæssige fodfæste. På linje med fx fagforeninger og politiske partier, som bestemte dele af befolkningen tidligere næsten var født til at blive medlemmer af, er også folkekirkemedlemskabet ved at miste sin selvfølgelighed. Denne nye situation skærper opmærksomheden på, at folkekirken altid har virket under bestemte legitimerings- og autoritetsformer.

På denne workshop skal den danske folkekirkes stilling mellem teologisk selvforståelse og folkelig legitimering studeres i lyset fra andre gamle nationalkirker, ikke blot de nordiske men også de på en gang fremmedartede og overraskende parallelle situationer i Irland og Grækenland.